DOKMama
DOKMAMA

'For at fortælle verden må jeg gribe den'. Sådan havde jeg det efter mine første erfaringer som 'One camera one woman' dokumentarist, og det har fulgt mig siden.

Jeg har filmet og boet et par måneder af gangen i Afrika i 10 omgange. Her har jeg mødt mennesker med min sædvanlige åbenhed og naivitet, der har givet utroligt meget tilbage, men også skrammer på sjælen. Jeg vender troligt tilbage igen og igen, med den samme åbenhed, og selv er jeg ikke blevet meget mindre naiv.

'Min bløde pen' og et proff. DV kamera har tjent mig godt, og det er blevet til adskillige film om forskellige kulturelle forhold i Afrika og Bangladesh. I Cuba har jeg researchet til et par film, og i Danmark optog jeg scenerne til en undersøgelse om kunstens udtryk og nytteværdi. 'Hvad skal vi egentlig med den, når vi hverken kan spise den eller bedække den', som spørgsmålet var, til de medvirkende. De fleste af mine film har været vist på DR2, og nogle af dem kan lånes på biblioteket.

Hvad jeg end tager fat på, ved jeg, at der er skønne lag at grave frem under enhver møgbunke, for nu at sige det på den måde. Jeg skal nok finde det, så jeg kan få vist, hvad vi er i færd med at miste, hvis vi ikke tager hånd om det og elsker det i tide. Med mine film, vil jeg vise at der er grund til det. Der er så mange kompetente mennesker derude, der er så megen skønhed - i ord, i billeder, i natur og kultur.
Det er det hele værd!

For filmografi se: 'DOKBío retro'


SenesteBlog




DOKBío er havnebiografen, der vil blæse med mel i munden. Med vores fokus på kystkultur står vi praktisk talt med et ben i hver lejr. Det ene i vandet og det anden på land, i erkendelse af den gensidighed i livsbetingelser der råder. Trivsel i have...

Ls mere

.